I 1960’erne opstod der behov for flere boliger i Aalborg i forbindelse med sanering af centrale dele af Aalborg by. Aalborg Øst opførtes da i byens østlige opland, på et område, som indtil da havde været landbrugsjord, mellem de fire gamle landsbyer Nørre Tranders, Sønder Tranders, Øster Uttrup og Øster Sundby. Nørre Tranders havde tidligere, frem til 1951 været en selvstændig kommune, som bl.a. rummede Vejgaard, der i dag er vokset sammen med Aalborg. Den tilbageværende Nørre Tranders landsby afskæres i dag fra (resten af) Aalborg Øst af den nord-sydgående Budumvej, som afgrænser området mod vest.

Udbygningen mod øst i 1960’erne var den eneste mulighed Aalborg kommune havde for en bymæssig ekspansion indenfor de daværende kommunegrænser. Der blev i begyndelsen primært bygget betonblokke, som i starten blot var omkranset af marker. På dette tidspunkt var Aalborg Østs infrastruktur ikke så veludbygget, som den er i dag.

Efterhånden som mere forskelligartet byggeri skød op i Aalborg Øst, med både række-, klynge- og parcelhuse, udvikledes bydelens infrastruktur, og det stisystem som er en af bydelens kvaliteter i dag blev etableret. Det var også på dette tidspunkt, at de små og mellemstore grønne anlæg, som findes i bydelen den dag i dag, blev etableret. På dette tidspunkt havde bydelen navnet ‘Planetbyen’, en metafor for at der var en vis afstand til Aalborg centrum. Navnet genfindes i dag i navnet på det ene indkøbscenter, ‘Planetcentret’.
(Kilde: ‘Stemmer fra en bydel’, Ann-Dorte Christensen og Sune Qvotrup Jensen)